Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for vores danske kunder
Sådan handler du hos Damphuen.dk
For at foretage et køb hos os, skal du igennem 5 trin:
1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg forsendelses/betalingsmåde.
4. Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet.
På Damphuen.dk kan du kun bestille varer via vores webshop da vi ikke har fysiske butikker. Hvis du har spørgsmål om produkter eller en forespørgsel til et produkt, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.
Din ordrebekræftelse kan findes under din profil, hvis du har oprettet en.
Ellers modtager du en over den mail du har oplyst, tjek gerne spam filteret hvis ordrebekræftelsen ikke skulle være endt i din indbakke.
Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, kan du kontakte os gennem vores kontaktformular.
Indgåelse af aftale
1. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt.
2. Alle kontrakter indgås på Dansk.
Køb og betaling online på Damphuen.dk
På Damphuen.dk kan der betales med:
Dankort
Visa-Dankort
Diners Club
Mastercard
Visa Electron
ViaBill
MobilePay
Der er ikke gebyr på kort udstedt i Danmark.
Gebyr på udenlandsk udstedte kort
Mastercard: 2% af købssummen
VISA: 2% af købsummen
Betales med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en netbutik, der bruger SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200,- kr. når dit dankort misbruges ved brug af pinkoden.
De data, du angiver i forbindelse med køb, betalt med kreditkort, er krypteret (SSL). Således er det kun PBS der kan læse dem. Hverken Damphuen.dk eller andre har mulighed for at læse informationen.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Damphuen.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Ønsker du at finansiere dit køb på Damphuen.dk, er dette muligt med en aftale med ViaBill. Det tager kun få minutter at udfylde en ansøgning.
Efter en normal kreditvurdering, får du svar på din ansøgning inden 15 min i deres åbningstid.
Se deres betingelser på: www.ViaBill.dk. Alle henvendelser vedr. ViaBill skal rettes til ViaBill og ikke Damphuen.dk.
Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
Læs mere her:www.viabill.com/kredit
Aldersbegrænsning
Cf. Jvf. regler for salg af e-cigaretter og nikotinholdige produkter tillader Damphuen.dk ingen salg til unge under 18 år. Ved accept af age-gate samt handelsbetingelser indvilliger du i, at du er over 18 år. Damphuen.dk kan ikke holdes ansvarlig for salg til unge under 18 år via webshoppen.
Såfremt der forefindes mistanke om onlinesalg til en person under 18 år inden afsendelse af en ordre, vil ordren blive annulleret uden yderligere varsel, samt beløbet returneret til det brugte kreditkort.
Fragt/Levering
-
GLS Pakkeshop: 35 kr.
-
GLS Privatlevering: 59 kr. (Bemærk: Denne leveringsmetode kræver en aftale med GLS – GLS PrivateDelivery)
-
PostNord Pakkeshop: 35 kr.
-
PostNord Mypack Collect: 39 kr.
-
PostNord med omdeling: 49 kr.
Alle pakker sendes enten via GLS eller PostNord. Alle forsendelser forsynes med track and trace, som giver dig en tryghed under leveringen.
Du har altid mulighed for at følge din pakke på GLS eller PostNord's hjemmeside.
Med mindre andet aftales, afsender vi altid hele din ordre samlet.
Skulle dine varer blive beskadiget under leveringen, bedes du kontakte fragtudbyderen og gøre opmærksom på at din pakke er blevet beskadiget under fragten.
Leveringstiden er normalt 1-3 hverdage. Vi bestræber os på at sende ordrer, der er placeret før kl. 15 næstkommende hverdag. Ved bestilling af varer på fjernlager er leveringstiden normalt 3-5 hverdage.
Skulle nogle produkter uheldigvis være udsolgt og dermed have ekstra leveringstid, vil vi kontakte dig hurtigst muligt med en alternativ leveringsdato.
Vi sender automatisk afsendelsesbekræftelse og faktura via e-mail, når din ordre afsendes.
Ønsker du, at pakken må sættes et særligt sted, hvis du ikke er hjemme til at tage imod, kan det sagtens lade sig gøre. Ansvar for pakken tilfalder herefter forbrugeren/køberen, hvis du har givet dit samtykke til at varen må placeret det aftalte sted.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke garanterer levering til ikke-brofaste øer. Ved tvivl er du velkommen til at kontakte os.
Ved bortkomne forsendelser har fragtleverandørerne op til 72 timer fra en efterlysning af en pakke til at finde denne. Er din pakke meget forsinket i levering, bedes du derfor kontakte enten fragtleverandøren eller Damphuen, så en eftersøgning af pakken kan igangsættes.
Fortrydelsesret / Fejlkøb
Hos Damphuen.dk har du som privat forbruger 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten gælder kun for vare/produkter som er købt online via Damphuen.dk
Udgifterne for forsendelse ved fortrydelse/fejlkøb betales af forbrugeren.
Ønsker du at gøre brug af din 14 dages fortrydelsesret, skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Meddelelsen skal gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til kontakt@damphuen.dk eller ved at benytte kontaktformularen, som du finder øverst på hjemmesiden under ''kontakt'' . Det er altså ikke nok, at du giver meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten over telefonen.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Afhenter du ikke din vare i f.eks. GLS Pakkeshop, returneres denne til Damphuen.dk. Dette anses ikke som gyldigt fortrydelsesgrundlag. Din ordre vil ved modtagelse til vores lager blive refunderet minus de reelle omkostninger vi bliver pålagt til fragten hjem.
Brug af fortrydelsesretten betyder ikke, at du har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen handelsmæssig værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur er der følgende punkter man skal overholde:
- Varen skal fremsendes forsvarligt og i samme stand og mængde, som der det blev købt.
- Ved køb af elektronisk udstyr F.eks. Batterier, opladere m.m. udgør den intakte originalemballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve
fortrydelsesretten er opfyldt.
- Med hensyn til elektronik, tanke, coils samt andre forbrugs vare skal forseglingen være ubrudt. Dette gælder således også pakke-løsninger der indeholder pods og/eller coils.
Forbrugeraftaleloven kan ikke gøres gældende for forbrugsvarer, hvis forbrugeren har brudt forseglingen. (jf. Forbrugeraftaleloven § 20 stk. 3)
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. Dette gælder ved tanke, coils og væsker.
Tilbagebetaling af købesum vil blive indsat på samme kreditkort, som blev brugt til at købe produktet med.
Tilbagebetaling sker hurtigst muligt efter, at vi har modtaget varen og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at du kan udnytte fortrydelsesretten.
Et fortrydelseskøb skal sendes til følgende adresse:
Damphuen
Rugvænget 19A, 1 sal
2630 Taastrup
Pakker sendt til pakkeshops afhentes ikke. derfor skal pakken fremsendes direkte til vores adresse.
Når en ordre sendes retur, bedes du vedlægge dit ordrenummer og telefonnummer.
Reklamation
Du kan enten få varen ombyttet, varen repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen. Dette vil afhænge af den konkrete situation, samt at reklamationen er berettiget. Damphuen.dk vil vurdere ud fra den enkelte sag, hvilken af de nævnte løsninger, der kan tilbydes.
- Det betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadesforvoldende adfærd.
- Der kan ikke klages over fejl eller skader, som brugeren selv har forårsaget eller som er opstået ved forkert brug af produktet. Almindelig slitage er ikke reklamationsberettiget, dette gælder således også produkter med begrænset holdbarhed.
- Fejl og skader forsaget af tredjepartsprodukter, hører ikke under reklamationsretten. Test derfor altid om produktet fungerer i anden opsætning, dette kan f.eks. være anden tank eller andre batterier.
- For alle varer (herunder varer med begrænset holdbarhed) gælder det, at almindelig slid/fordærvelse ikke er en mangel i købelovens forstand, selvom nedslidning/fordærvelse kan indtræde inden udløbet af de 2 års reklamationsret.
Damphuen.dk yder ikke garanti på mods og batterier, hvor der er brugt RBA, RDA, RTA, RDTA osv. (tanke hvori coil/brænder bygges af bruger). Reklamationsretten gælder ikke for modtaget væske, som ikke smager som forventet, medmindre der er sket en væsentlig ændring af smagsopskrift fra producentens side.
Husk venligst at reklamere indenfor rimelig tid efter du har konstateret manglen/fejlen.
Det er et krav, at du reklamerer inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen.
Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at fejlen/manglen er opdaget, anses reklamationen altid for rettidig.
Ved skader/mangler ved modtagelse må produktet ALDRIG tages i brug, før vi har truffet en afgørelse om, hvordan reklamationen løses.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, kan du returnere varen og sende os en skriftlig reklamation på e-mail kontakt@damphuen.dk eller pr. post til vores adresse.
Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på den medsendte beskrivelse, kan Damphuen.dk ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.
Varer skal returneres med en fakturakopi/ordrenummer, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt, indtil der foreligger fakturakopi og fejlmeddelelse på produktet.
Varen sendes forsvarlig emballageret til:
Damphuen
Rugvænget 19A, 1 sal
2630 Taastrup
Mrk: Reklamation + (Dit ordrenummer)
Bemærk: vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Pakker sendt til pakkeshops afhentes ikke. Pakker skal fremsendes direkte til vores adresse i Hvidovre.
Indsendelse af den defekte vare er indledningsvis for købers regning. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger. Du kan også kontakte os for at få tilsendt en returlabel på mail, hvilket koster 50 kr., hvorefter pakken med label skal indleveres til din lokale GLS Pakkeshop. Er reklamationen berettiget, refunderes de 50 kr. efterfølgende. Husk at gemme din kvittering på fragten, såfremt du selv sørger for fragt.
Damphuen.dk tilbyder ikke låneprodukter i reklamationstiden.
Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.
Ved en reklamation forbeholder Damphuen.dk sig retten til at teste det/de indleverede produkt(er).
Der må forventes en testperiode på 1-2 uger alt afhængig af reklamationsart.
Ved afvist reklamation, hvor fejl eller defekter, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden (for kundens regning).
Såfremt varen skal ombyttes, skal der fremvises et originalt serienummer - varens serienummer er påtrykt på den originale emballage. Frembringes der ikke et serienummer, vil ombytning af produkt desværre ikke være muligt.
Reklamationer, som skyldes misligholdelse eller dårlig vedligeholdelse, vil som udgangspunkt blive afvist.
Alle indleverede produkter testes hos Damphuen.dk efter normalt brug.
Der henvises i øvrigt til Købelovens § 78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.
Klagemuligheder:
-
Hvis du vil klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til vores kundeservice via vores kontaktformular på Damphuen.dk eller telefon: 77 34 78 30 (Vi har telefontider i hverdagene 10:00-18:00)
-
Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus på følgende link: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External
-
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse kontakt@damphuen.dk.
Priser og illustrerende billeder på Damphuen.dk
1. Alle forbrugerpriser er angivet i Danske kroner, inkl. Dansk moms. Ved erhvervslogin/B2B vil priserne blive oplyst uden dansk moms.
2. Vores priser opdateres løbende. Det er den gældende pris, når du afgiver din bestilling, som du skal betale. Angivne priser for de enkelte produkter er eksklusiv eventuelle leveringsomkostninger.
3. Bemærk at der tages forbehold for, at billeder, som vises af varer på hjemmesiden, kan afvige fra varens egentlige udseende (farve, nuance).Billeder, der vises, er kun vejledende, varens egentlige udseende kan afvige fra den illustration, der vises på hjemmesiden.
4. Der ydes efterfølgende ikke rabat med tilbagevirkende kraft, såfremt en vare falder i pris, efter du har lagt din ordre hos Damphuen.dk.
Virksomhedsoplysninger
Damphuen
Rugvænget 19A, 1 sal
2630 Taastrup
DE 317971535
Ring til os: 77 34 78 30
E-mail: kontakt@damphuen.dk
Personoplysninger / Info om Databehandling.
1. For at indgå aftale med os har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig (finde oplysninger om dine tidligere køb og betalingsdata), for at kunne efterkomme dine anmodninger og for at kunne sende dig nyhedsbreve og markedsføring. Al behandling og videregivelse af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondataloven. Din e-mail samt telefonnummer vil blive elektronisk overført til vores fragtmænd for at kunne udføre en track and traceoplysning, samt afsende notifikationer om leverede ordrer.
2. Den dataansvarlige er Flapour UG, Alter Kirchenweg 83, DE24983 Handewitt, og du kan ved henvendelse hertil få oplysninger om, hvad der er registreret om dig. De registrerede oplysninger opbevares i 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven, hvorefter oplysningerne slettes.Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
3. Det er kun den dataansvarlige, som har adgang til alle dine oplysninger i vores system.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine data i vores privatlivspolitik
Copyright/Kopiering
Alle billeder og tekster på Damphuen.dk er produceret af egen fotograf/tekstforfatter og er derfor underlagt loven for ophavsret/copyright. Alle kopierede tekster fra Damphuen.dk vil blive sporet og anses for brud på ophavsret.
Det er ikke tilladt at benytte billeder, tekst eller andet materiale fra Damphuen.dk uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne: Damphuen.dk.
Brud på ophavsretten vil medføre erstatningskrav uden varsel.
Forretningsbetingelser v.26072021